Kristian Thorborg er specialist i idrætsfysioterapi og har arbejdet som fysioterapeut i 20 år. Han er uddannet i København, har taget en Master i Idrætsfysioterapi fra Melbourne University i Australien i 2003 og har specialviden indenfor hofte, baglår og lyskeproblematikker, med en Ph.d. fra 2011. Han er også Registred International Sports Physical Therapist.

Forskning:
Kristian er en af verdens førende inden for forskning af sportsskader af lyske- og hofteproblematikker og har mange års erfaring med genoptræning af langvarige overbelastnings problemstillinger, samt af længerevarende post-operative forløb.
Kristian uddanner både fysioterapeuter og læger indenfor idrætsfysioterapi/medicin hos både Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF), samt Dansk Selskab for Idrætsmedicin. Kristian er en efterspurgt foredragsholder, underviser og konsulent internationalt, hvor han ofte inviteres til at afholde workshops og underviser i de nyeste forskningsresultater indenfor idrætsfysioterapi/medicin. Kristian fungerer desuden som brevkasse skribent i bladet Krop og Fysik, og har derudover skrevet mere end 20 kapitler i diverse bøger.

Han er til daglig ansat som senior forsker ved den Internationale Olympiske komités (IOC) forskningscenter i København, der er et samarbejde mellem idrætsmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og Artroskopisk center på Hvidovre hospital. Han har som behandlende fysioterapeut været ansat ved Scandinavian Sports Medicine Center (Parkens Fysioterapi/Privathospital), samt i Idrætsklinikken på Hamlet/Aleris Privat hospital.

Kristian har en passion for fodbold og har et mangeårigt og fortløbende engagement indenfor fodboldverdenen, både som tidligere divisionsspiller og ungdomstræner.

Med sin omfattende idrætsfysioterapeutiske baggrund som både kliniker og forsker kan han optimere behandlings- og rehabiliteringsforløb hos idrætsudøvere i alle aldre og på alle niveauer.

Kristian kan træffes på klinikken følgende dage:
Onsdag: 7:00-12
Hver anden Fredag: 12-17
Hver anden lørdag: 9-14