Søg

Tennis

TENNISSKADER

Under en tenniskamp rammer spilleren bolden 150-250 gange og løber mellem 2,5 og 3,5 km. Grundet spillets høje grad af eksplosivitet og mange repetitioner ses der i denne idrætsgren både en del akutte tennisskader og overbelastningsskader.

Tennisalbue og overbelastning af skulderen er de hyppigste tilstande og repræsenterer 15-25 % af alle tennisrelaterede problematikker. Hertil viser forskningen, at blandt andet faktorer som grebsstørrelse og øget træningsload på forarmsmuskulaturen er mulige årsager til udviklingen af tennisalbue. Ligeledes kan overbelastningstilstande i skulderen skyldes, at en tennisspiller i gennemsnit server 100 gange pr. kamp. Det betyder, at skulderen skal honorere høje krav hvad angår styrke, stabilitet og samspil med skulderblad og muskelcore.

TYPISKE TENNISSKADER

  • Laterale albuesmerter (tennisalbue)
  • Overbelastning af skulderen (internal impingement, rotatorcuff, biceps tendinopati og labrumskader)
  • Overbelastning af lænden
  • Forstuvning af anklen

Kilde: Brukner & Kahn (2017): ”Clinical Sports Medicine, 5th edition”

TEAM PROALIGN

ProAlign har en samarbejdsaftale med Arbejdernes Tennisklub (ATK) der betyder, at vi regelmæssigt tilser tennisspillere. På klinikken arbejder vi målrettet med, at der gennem en grundig undersøgelse findes frem til hvilke individuelle relevante faktorer, der skal adresseres i et forebyggelses- eller genoptræningsforløb, så spilleren gradvist kan vende tilbage til sporten gennem træningsvejledning, load management, råd og vejledning.