Håndbold er en af de mest populære sportsgrene i Danmark, og hos ProAlign er vi specialister i at forebygge og behandle håndboldskader.

Håndbold stiller høje fysiske krav til spillerne og har mange forskellige og hurtige bevægelser, der kræver meget af kroppens muskler og led. Det gælder fx. sprint og omstillinger med korte pauser. Derfor skal håndboldspillere have stor smidighed, stabilitet og helkropsstyrke samt en god teknik.

Håndboldspillere er i særlig risiko for at både udvikle overbelastningsskader og akutte skader. Overbelastningsskader ses hyppigst i skulderregionen grundet gentagne overhåndskast. Knæskader og ankelskader ses hyppigst i forhold til landinger samt fald med vrid.

Typiske Skader
  • Overbelastning i skulderen (rotatercuff problematik)
  • Ankeldistortion (lateral ankelforstuvning)
  • Ledbåndskade i knæ (inderste ledbånd (MCL), yderste ledbånd (LCL) og korsbåndsskade (hyppigst ACL))
  • Overbelastning af achillessenen (achilles tendonitis)
  • Menisk skade (Mediale/Laterale meniskskader)
  • Hjernerystelse (især målmænd)

Hos ProAlign behandler vi mange håndboldspillere bl.a gennem vores samarbejdsaftale med U18 og U16-drengene i FIF. Her står vi bl.a. for træning i skadesforebyggelse og behandling af akutte skader.

Hos ProAlign startes med en grundig undersøgelse af den enkelte spiller, der danner grundlag for en målrettet behandling og et forebyggelses- eller genoptræningsforløb. Dettte kombineres med løbende rådgivning og træningsvejledning, så spilleren hurtigt kan vende tilbage til håndbolden.