“I marts 2017 blev jeg opereret i skulderen pga overbelastning. Jeg vidste, at hvis jeg skulle hurtigt og stærkt tilbage, måtte jeg arbejde med professionelle folk, der vidste hvad de lavede. Det må man sige, at ProAlign gør! Med utallige test, øvelser og behandlinger kom jeg tilbage i træning hurtigere end antaget og kom stærkere tilbage til konkurrence. Min første konkurrence efter operationen var Danmarksmesterskabet, som jeg vandt for 3. gang, hvilket jeg ikke havde gjort uden ProAlign”

– Marcus Frandsen, Idrætsgymnast

GYMNASTIK

Den konkurrenceprægede gymnastik er delt op i discipliner:

  • Idrætsgymnastisk
  • Rytmisk gymnastik
  • Grand Prix Gymnastik
  • Trampolin
  • Teamgym
  • Fiberbane
  • Sports Acrobatik
  • Ropeskipping

Idrætsgymnastik er en meget krævende sportsgren, som består af fire discipliner for kvinder og seks discipliner for mænd. Gymnaster skal udvikle stor fleksibilitet, core-stabilitet, kropsstyrke, teknik og mental styrke for at kunne honorere ovenstående discipliner.

Gymnasters ekstremiteter er især i risiko for overbelastningsskader og akutte skader. Ankelskader samt knæskader ses typisk ved landinger/fald med vrid, der kræver øjeblikkeligt stop. Ved barre, ringe og bom ses de fleste skader på håndled, albue og skulder.

Typiske Skader
  • Håndledssmerter (håndledsforstuvning)
  • Overbelastning af skulderen (disluksation og rotatorcuff problematik)
  • Mediale albuesmerter (golf-albue)
  • Ankeldistortion (Ankelforstuvning)
  • Overbelastning af Achillessenen (Achilles tendonitis)
  • Achillessene ruptur (ses ofte hos yngre gymnaster i voksealderen)
  • Ledbåndsskader i knæ (hyppigst ACL)
  • Overbelastning af knæ-senen (Patella tendonitis)
Team ProAlign

Hos ProAlign tilser vi mange elitegymnaster bl.a. gennem vores samarbejdsaftale med Gefion Idrætsforening. Vi tilbyder både forebyggelses- og genoptræningsforløb, hvor vi gennem grundig undersøgelse finder frem til de individuelle faktorer, der skal fokuseres på. I genoptræningsforløb sikrer vi, at atleten gradvist kan vende tilbage til sporten gennem træningsvejledning, load management, råd og vejledning.

“Dorte har gjort et fantastisk arbejde, for at få min ankelskade genoptrænet. 7 år med smerte, og nu uden smerte på under 10 måneder! At kunne udføre min gymnastik fuldt ud, uden smerte og med stor udvikling er det bedste!”

– Emilie Skovgaard Olesen, Gymnast