Hos ProAlign tilbyder vi fysioterapeutisk behandling til både elite-ryttere og motionister. Cykling er en af de mest skånsomme former for motion, men der opstår alligevel en del skader, som kræver behandling og genoptræning.

TYPISKE SKADER

Akutte skader

  • Knoglebrud på kraveben, hænder og håndrod
  • Forstrækninger af ledbånd
  • Skader i ansigtet (udgør 20% af alle skader i forbindelse med cykling)

Overbelastningsskader

De mange cykliske repetitioner, som kendetegner cykling (op til 5.000/time) kan resultere i overbelastningsskader. De typiske skader ses i knæ, håndled, nakke samt sæde- & lænderegion. Hele 40% af alle cykelryttere pådrager sig knæledsskader.

Nedsæt risikoen for overbelastningsskader

Oplever du ømhed for eller bag, når du har været ude at cykle? Det kan ganske simpelt skyldes, at din cykel ikke passer helt til dig. En forkert stelstørrelse og indstilling af styr og saddel kan blive et rent smertehelvede. Hvis du vil undgå overbelastning ved cykling, så følg disse enkle råd, der forebygger smerter og skader:

  • Kør ikke i frihjul
  • Justér sadlen
  • Justér cykelstyret
  • Justér gearerne
Behandling hos ProAlign

Hos ProAlign starter behandlingen med en grundig, individuel undersøgelse og analysere af din krop og din skade. Vi forklarer resultaterne og deres konsekvenser og vejleder dig i en individuelt tilpasset genoptræningsplan. En del af planen består af et øvelsesprogram, der styrker de involverede områder, så du kan komme sikkert op på cyklen igen.