“Jeg var så heldig at “falde” over ProAlign, da ortopædkirurgen sagde: “Enten hedder det operation på mandag i knæet, eller også så er Dorte fra Proalign din sidste mulighed”. Er så glad for at valget faldt på Dorte, på trods af andre besøg hos fysioterapeuter gennem 5 år, hvor der ingen resultater var. Nu ca. 6 måneder efter det første besøg hos Proalign, er jeg klar til at blive sluppet løs på gaderne med løb igen. Er såååå glad/lykkelig/ekstatisk for at det lykkedes!” Sussie Fobian Kruuse, Tidligere Elite Basketball spiller

Basketballskader

Skader i relation til basketball inddeles typisk i to kategorier: akutte skader og overbelastningsskader. Der ses en tendens for, at risikoen for skader i underekstremiteterne (hofte, knæ, ankel) hyppigere opstår i forhold til skader i ryg samt overekstremitet (skulder, albue, hånd). Skader i underekstremiteten repræsenterer 62 % af de samlede skader indenfor sportsgrenen, hvor akutte skader er hyppigst med en risikorate på 6-14 skader per 1000 spillede time (Drakos, M. et al, 2010).

TYPISKE SKADER:

Ifølge et studie fra the National Athletic Trainers’ Association (NATA) udformet på basketballspillere i gymnasiet blev nedenstående skader rapporteret som værende de hyppigste indenfor sportsgrenen:

  • 42% af de samlede skader opstod i anklen (ankelfortuvninger) og/eller foden.
  • 11% af de samlede skader opstod i hoften eller forlåret.
  •  9% af de samlede skader opstod i knæene (patellofemorale smerter, forreste korsbånd, mediale meniskskader).
  • Forstuvninger var generelt den hyppigste skade (43%).
  • Generelle traumer (f.eks. knoglebrud) var den næsthyppigste skadestype (22%).
  • 60% af alle skaderne skyldtes manglende eller utilstrækkelig opvarmning inden træning.
  • 59% af de skader der opstod under kamp indtraf efter halvleg, hvilket indikerer muskulær træthed som en disponerende skadesfaktor.

 Klinikkens fysioterapeuter har erfaring indenfor genoptræning, træningsvejledning og skadesforebyggelse hos basketballspillere, hvor vores mål er at sikre, at spilleren gradvist og sikkert kan vende tilbage til deres ønskede præstations –og deltagelsesniveau. Dette forsøger vi at opnå med fokus på et individualiseret tilrettelagt forløb, der fokuserer på at opbygge og vedligeholde god muskelcorestabilitet –og styrke, proprioception/balance (ledstillingssans), hastighed, muskelstyrke, udholdenhed samt optimal kontrol ved dynamiske og plyometriske øvelser.

Kilde:

  • Brukner & Kahn (2017): ”Clinical Sports Medicine, 5th edition”
  • Drakos, M. et al, (2010): ”Injury in the National Basketball Association”