Fodbold er den mest populære sport i Danmark, og hos ProAlign er vi specialister i at forebygge og behandle fodboldskader. De typiske skader i fodbold er baglårs og lyskeskader hvor spilleren ofte kan bringes hurtigt tilbage, men hvor skaderne hvis de ikke behandles tilstrækkeligt nogle gange kan blive langvarige, med fare for at blive kroniske. Derfor er det en god ide at få vurderet disse skader og hvornår det er hensigtsmæssigt at vende tilbage til fuld træning og kamp.

Knæskader og ankelskader er også hyppige skader i fodbold, for især vrid af knæ og ankel kan beskadige vigtige ledbånd (såsom korsbånd) i henholdsvis knæ og ankel. Knæsmerter er desuden noget som ofte plager yngre fodboldspillere som træner meget, og ikke mindst pigerne får lidt hyppigere ondt i knæet, og bør tilses inden dette bliver kronisk.