Knæskade
Ortopædkirurgen sagde “enten er det operation i knæet, eller også er det Dorte fra ProAlign”. Efter mange besøg hos fysioterapeuter gennem 5 år uden resultat, er jeg SÅ glad for at valget faldt på Dorte. Nu ca. seks måneder efter første besøg er jeg klar til at løbe igen. Er såååå lykkelig – Sussie Fobian Kruuse, tidligere basketballspiller
KNÆLEDDET
Knæet forbinder låret med underbenet og omfatter knæleddet med de omgivende bløddele. Knæleddet er kroppens største led og er udsat for større mekaniske påvirkninger (tryk/træk/rotationer) end noget andet led i kroppen, fordi det er placeret mellem de to længste knogler i kroppen, lårbensknoglen og skinnebenet.
Alene ved statisk belastning kan ”bone-on-bone” kræfterne nå op på 3-400 kg. Det er derfor ikke så mærkeligt, at det hyppigere end noget andet led er udsat for overbelastning og skader.
Ved landing efter spring i gymnastik, håndbold, basketball eller volleyball kan kompressionskræfterne blive op til 20 gange kropsvægten, og det stiller store krav til styrken, stabiliteten og koordinationen omkring knæet.
TYPISKE KNÆSKADER
- Bruskskader i knæet (slidgigt, beskadigelse af menisk)
- Skader på det forreste (ACL) eller bagerste korsbånd (PCL)
- Skader på det indvendige (MCL) eller udvendige ledbånd (LCL)
- Løberknæ
- Springerknæ
- Morbus Osgood-Schlatter
- Smerter ved knæskallen
- Irritation af slimhindefolden
- Slimsækbetændelse
- Løs knæskal (patella subluxationer)
- Trochlea dysplasi
I et studie af Olsen et al. (2005) fandt man stærk evidens for, at 25-50% af akutte knæskader kan forebygges ved et struktureret træningsprogram med styrketræning, balance, stabilitet og neuromuskulær kontrol.
Kilder:
- Olsen OE, Myklebust G, Engebretsen L et al.: ”Exercises to prevent lower limb injuries in youth sports: cluster randomised controlled trial”. BMJ 2005;330(7489):449.
- Brukner & Kahn (2017): ”Clinical Sports Medicine, 5th edition”
- Bojsen-Møller F et al. (2014): ”Bevægeapparatets anatomi”
Trochleoplasty GenoptræningTEAM PROALIGN
Hos ProAlign har vi mange års erfaring både med forebyggelse og behandling af akutte knæskader, længerevarende overbelastningstilstande i knæet samt træning før og efter en knæoperation.
Baseret på en grundig undersøgelse tilrettelægger vores fysioterapeuter patienternes individuelle forløb ud fra den enkeltes behov og problematik med fokus på:
- God bevægelighed i hele underkroppen (hofte, knæ, ankel)
- Styrke af hele underkroppen
- Stabilitet omkring muskelcore
- Knæets proprioception (ledstillingssans) ift. ankel og hofte
- Korrekt alingment (stilling) af knæet.
Dorte Nielsen har i mange år arbejdet tæt sammen med MD Lars Blønd om genoptræning efter trochleoplasty.
Knæskade genoptræning
Hos ProAlign, har vi gennem årene behandlet mange med knæskader, men behandlingen er meget forskellig fra person til person. Der behandles efter det vi hører, ser og finder, men arbejder ud fra de guidelines, som er opsat alt afhængig af, hvilken knæskade du har. Vi arbejder blandt andet med bevægelighed, stabilitet, mobilitet, styrke, balance og koordination. Knæet består som sagt af mange forskellige strukturer herunder sener, muskler, ledbånd og korsbånd. Selve genoptræningen og behandlingerne er meget afhængig af, hvilken struktur, der er skadet, hvor meget den er skadet samt målet for genoptræningen. Vi bruger tid på at snakke med dig, og hører, hvad det er du ønsker at få ud af dine behandlinger.
Vi gør tit brug af vores AlterG og Huber, hvis vi mener det kan hjælpe med genoptræningen. AlterG er en fantastisk måde at komme i gang med gang og løb på en kontrolleret måde uden smerter i knæet. Under løb, udsættes knæet for da man kan løbe med ned til 20% af sin egen kropsvægt. Den belastning som knæet normalt har mindskes, dermed kan der løbes uden smerter i knæet. Det er meget normalt med knæskader at der sker atrofi i knæet, hvor både muskler i lår og underben bliver mindre. Det er specielt muskler i låret som atrofierer men dette kan bekæmpes med AlterG’en. Under løb styrkes muskulaturen igen, dog uden at Du kan læse mere om AlterG HER
Her på klinikken har vi også den fantastiske Huber 360. Det er en maskine, som er lavet til balancetræning med en planform i midten som kan bevæge sig. Balance er præcis en af de funktioner som bliver særligt udfordret, når man har en knæskade. Dette gør Huber 360 super god til kan netop denne skade. Huber 360 har mange forskellige programmer og niveauer som ProAlign har helt styr på, og vi laver et program, som passer de færdigheder, som du har udfordringer med. Man starter forløbet med en screening, hvor fysioterapeuten for et indtryk af, hvor der er udfordringer og det giver et godt billede for dig, hvor du er henne. Der kan måske være stor vægtoverførings på venstre ben, eller måske trækker du mod højre. Dette er vigtigt for os at vide, når planlægger programmer. Herefter laver vi et program til dig, som du kan komme ind i klinikken og lave selv evt. med en opfølgende behandling hos din fysioterapeut. Vi justerer øvelserne, når der er behov, og senere hen kan man screene igen for at se, om der er en bedring.
Hvis planen er at komme tilbage til en speciel sport, vil vi inden vi afslutter lave en retur til sport test, hvor vi udsætter knæet for forskellige test heriblandt hop og squats, for at sikre at du kommer tilbage til træning sikkert. Husk at det altid er vigtigt at lave nogle basale bevægeligheds- og styrkeøvelser efter du har afsluttet genoptræningen, så du forbygger at knæet ikke bliver skadet igen, og ikke risikerer knæskade samt knæsmerter på modsatte knæ.
Knæskade symptomer
Symptomer afhænger af, hvilken knæskade der er tale om. Nogle af de symptomer vi ser mest i forbindelse med en knæskade er; smerter i knæet, hævelse, nedsat bevægelse, rødme og varme. De knæskader vi ser mest i klinikken er ledbåndsskader, meniskskader, springerknæ og løberknæ.
Symptomer i knæet kan præsentere sig på forskellige måder alt afhængigt af hvilken skade der er sket, og hvor stor skaden er.
I knæet er der 2 ledbånd og 2 korsbånd. De to sideledbånd er LCL (lateral collaterale ligament) på ydersiden af knæet og MCL (medial collaterale ligament) er på indersiden. Korsbåndene er ACL (anterior cruciate ligemant) som er det første korsbånd og det bånd som hyppigst blive skadet samt PCL (posterior cruciate ligament) som sidder bagerst.
Der er 3 grader:
- Grad 1 er en forstrækning med mindre hævelse og lokal ømhed. Knæet er ikke løst og skal have noget ro og der skal laves øvelser for at holde knæet stabilt.
- Grad 2 er en større forstrækning, men ledbåndet er stadig intakt. Her er der større hævelse og smerterne kan være svære at lokalisere. Der er løshed i knæet, men der er stadig et fast stop.
- Grad 3 er når ligamentet er revet helt over og der ikke længere er et fast stop, når man tester knæet. Smerten er igen svær at lokalisere. Der kan tit høres et pop, når et ledbånd rives over, hvilket kan være med at forskrække dig.
Symptomer på skade på ledbåndene, vil ofte være at man oplever et ‘pop’i knæet når skaden sker. Efterfølgende vil der være smerter i området, hævelse indenfor 0-2 timer, instabilitet og en fornemmelse af at knæet giver ‘efter’. Derudover vil mange patienter føle knæsmerter og have en fornemmelse af at knæet ‘låser’. Disse skader ses oftest i forbindelse med sportsgrene med pludselige stop og retningsskift, for eksempel håndbold, fodbold og skiløb, hvor der sker et vrid i knæet.
Skader i menisken minder om symptomerne på skade i et sideledbånd, dog vil hævelsen ofte være langsommere om at komme (6-24 timer). Mange vil også opleve knæet låser sig fast hvis benet har været bøjet.
Løberknæ skyldes oftes en overbelastning af senen som løber ned på ydersiden af knæet, men skaden kan også opstå på grund af manglende styrke i musklerne rundt om knæet. Man vil opleve smerte og øget irritation når benet skal bøjes for eksempel ved squat eller trappegang. Særligt trappegang nedad kan give mange knæsmerter.
Springer knæ skyldes irritation af senen som løber ned over knæskallen og hæfter på underbenet. Skaden opstår oftest i forbindelse med mange hop på hårdt underlag. Symptomerne vil være smerter i knæet omkring senen og ofte en større smerte bag den nederste del af knæskallen. Nogle vil også opleve hævelse og smerter når man bøjer og strækker knæet.
Øvelser efter knæskade
Som med meget andet, afhænger øvelserne af knæskaden og de symptomer som der opstår. Det er vigtigst at der er fuld funktion og bevægelse i knæet, altså er der skal være fuld flexion og extension (knæet skal kunne strækkes og bøjes helt som det andet knæ). Derfor er basale range of motion (ROM) øvelser helt essentielt for at komme godt videre. fx. er en øvelse for knæ extension, hvor man ligger en pude eller håndklæde under anklen, så knæet bliver stræk ud super god. Man kan også putte puden under knæet og stille og roligt strække knæet fuldt ud. For flexion kan man have en sok på foden eller noget under, så den glider, og sidde op og glide foden mod hoften. Hvis man har en stor knæskade eller er opereret skal man selvfølgelig være opmærksom på lægens eller fysioterapeutens anvisninger omkring hvor meget knæet må bøjes og strækkes. Der vil også være behov for at styrke de forskellig muskler, der ligger omkring knæet. Vi kan styrke gluteus medius med at lave ‘musling’ øvelsen, og styrke adduktor musklerne ved at presse en bold mellem bøjet knæ. Der kan laves balance på en airex eller laves lunges på en bosu. Alt afhængig i hvilken knæskade, der er tale om, samt graden, vil vi lave et forløb hvor du igennem genoptræning og behandlinger, kan komme sikkert tilbage på din normale hverdag.
Hvad skal jeg gøre hvis mit knæ gør ondt? (Førstehjælp til knæ)
Når skaden er sket akut, er det vigtigt at sætte ind så hurtigt som muligt. Start med at implementere RICE-princippet lige efter skaden er sket:
- Restitution: Restitution eller hvile er meget vigtigt, når man har fået en skade og har smerter i knæet. Stop den aktivitet eller sport du er i gang med og sæt dig ned. Prøv at blive siddende eller liggende, uden at bevæge knæet for meget. Undgå at støtte for meget på benet før det er blevet undersøgt eller når smerterne er aftaget nok, til at det ikke gør ondt at bevæge knæet.
- Is: Kulde er rigtig godt mod knæsmerter. Der er ikke evidens for at det hjælper mod hævelse, men det kan give en lindring. Hav enten et stykke stof eller håndklæde imellem isen og huden og hold isen på knæet i 20 min. Dette må meget gerne gøres flere gange om dagen eller når der er knæsmerter.
- Compression: Det kan hjælpe at lægge en stram forbinding på. Her kan også bruges en knæstrømpe, hvis man har det.
- Elevation: Løft benet over hjertehøjde for at forebygge hævelse og knæsmerter.
Ibuprofen (Ipren) kan hjælpe med at reducerer smerterne og hævelsen.
Herefter anbefaler vi, at du bestiller en tid til behandling hos en af vores fysioterapeuter, så du kan få skaden tilset. Vi sender dig videre til en læge, hvis vi mener det er nødvendigt, ellers vil vi behandle din knæskade her i klinikken. Vi laver øvelser og behandler ud fra de symptomer vi ser og efter de mål vi sætter i fællesskab.
Hvad er en menisk i knæet?
En menisk sidder enten på ydersiden eller indersiden af knæet. Det er en lille skive af brusk, som ligger imellem lårbensknoglen og skinnebenet (kaldes tibia). Uden brusken vil knoglerne gnide op af hinanden, og ledfladerne på knoglerne bliver slidt, hvilke kan skabe store problemer og udvikle sig til slidgigt senere i livet. Skriverne af brusk sørger for stabilitet af knæet, hvilket er derfor meniskerne er meget vigtige.
Hvad gør man ved en knæskade?
Man bestiller en tid til en behandling hos en af vores fysioterapeuter, så kan man få knæet ordentligt undersøgt. Helt simpelt, så laver vores fysioterapeut en grundig undersøgelse, hvor vi både høre fra dig og laver vores egen vurdering. Vi tjekker bevægelighed i hele underekstremiteten (hofte, knæ og ankel), vi tjekker muskelstyrke og laver forskellige tests så man finde ud af hvad det er galt med knæet. På baggrund af de forskellige tests kan vi vurderer, hvilken knæskade der er tale om. Herefter vil vi give øvelser og behandling som afhænger af både knæskade og patienten. Vi instruerer i øvelserne så vi er sikre på at de bliver udført rigtigt og svare på alle spørgsmål du evt. måtte have. Hvis der er tid eller brug for det, kan fysioterapierne også behandle området med forskellige tekniker blandt andet manipulation eller afspændende behandling. Vi sørger for at der bliver lavet opfølgende behandlinger så vi kan høre hvordan øvelserne går, om de skal laves om samt udøve manuel behandling hvis der er brug for det.
Her hos ProAlign er det patienten som er i fokus og vi gør meget ud af at forklare undervejs og sørge for at du forstår din skade og hvorfor netop den øvelse eller behandling er bedst for dig.
Hvordan føles en skadet menisk i knæet?
Et stort tegn på en meniskskade, er hvis man føler at knæet giver væk under én. Dette betyder dog nødvendigt ikke at du har en meniskskade, hvis du har dette symptom, men det er noget vi tit møder hos andre patienter. Derudover er symptomerne hævelse og det kan føles som om knæet popper eller klikker, når man går. Knæet kan føles stift og der er nedsat bevægelighed og så kan der være knæsmerter.
Skal knæet opereres?
Det kan selvfølgelig ikke besvares uden at en fysioterapeut har evalueret knæet. Der vurderes på baggrund af skade, alder, aktivitetsniveau og mål for fremtiden. I sidste ende er det lægen i samarbejde med dig, som tager beslutningen om hvorvidt om der skal en operation til eller ej. Specielt børn, unge og aktiv voksne, har gavn af en operation. Det er dog vigtigt at man først og fremmest fokuserer på af få bevægelighed og styrke tilbage i knæet. Dette er vigtigt for at reducere de knæsmerter der er og hjælper med at komme tilbage til en hvordan hvor dit knæ ikke sætter begrænsninger for de ting, du gerne vil. Nedsat bevægelighed er et af symptomerne på knæskade og det er den vigtigst at få tilbage. Uden fuld bevægelighed er simple ting i dagligdagen besværlig. Dette inkluderer blandt andet at kunne gå op og ned af trapper eller gå turer. Bevægeligheden for man tilbage igennem genoptræning, hvilket er hvorfor det er så vigtigt at bestille en behandling hos en fysioterapeut. I nogle tilfælde, er det muligt at igennem genoptræning, kan knæet blive så stærk, at der ikke længere er behov for operation.