Søg

Ankelskade

Tusind tak for hjælpen med at komme af med Akillessene-betændelsen. Her en lille video-hilsen fra målstregen på Kullamannen 100 miles .-) Det gik super deroppe med ben og fødder. Ingen bøvl undervejs, bare lidt ømhed. Jeg vralter rundt som en fed and – men bortset fra det ikke noget

– Jens, ultraløber

ANKELSKADER

Ankelsmerter er hyppige og skyldes oftest skader og overbelastning. Den hyppigste årsag til ankelsmerter er ankeldistorsion (forstuvning).

Ankelskader opstår ofte efter vrid omkring fodleddet i forbindelse med sport. Den hyppigste årsag til akut ankelskade er, at udøveren lander eller træder forkert. I denne forbindelse vrides foden, og der forekommer et stræk på ledbåndene.

Ankelskader udgør ca. 10% af alle akutte skader, og ledbåndskader i anklen udgør ca. 20 % af alle idrætsskader og er den hyppigst forekommende skade indenfor idræt. I fodbold og basketball udgør ledbåndsskader i anklen ca. 40 % af alle skader, i håndbold ca. 25 %.

ANKELLEDDET

Ankelleddet består af to led som kaldes for talocruralledet og subtalarleddet. Disse to led er med til at vride, rotere samt bøje anklen. Talocruralledet består af tre knogler herunder talus (rullebenet), tibia (skinnebenet) og fibula (lægbenet). Subtalarleddet består af talus (rullebenet), calcaneus (hælbenet) og fodrodsknoglerne.

Musklerne omkring anklen er med til at bidrage til stabilitet, og på hver side af anklen sikres stabiliteten desuden af ledbånd. På indersiden af anklen er der fire ledbånd som til sammen udgår en samlet enhed og kan betragtes som et ledbånd. På ydersiden af anklen er der tre ledbånd – det bagerste, det midterste og det forreste. Ankelforstuvninger/ledbåndskade i anklen forekommer hyppigst på ydersiden af anklen af det forreste ledbånd. Denne skade udgør ca. 85 % af disse skader.

ANKELSKADER

  • Ankeldistorsion (forstuvning)
  • Ankel instabilitet
  • Brud
  • Achillesseneruptur
  • Achillessenesmerter (Achilles tendinopati)
  • Tarsaltunnelsyndrom
  • Hypomobilitet
  • Forreste impingement og bageste impingement
  • Artrose

     

KILDER:

  1. https://www.sundhed.dk
  2. Bojsen-Møller F et al. (2014): ”Bevægeapparatets anatomi”

TEAM PROALIGN

Hos ProAlign har vi stor erfaring med forebyggelse og behandling af akutte og kroniske ankelproblematikker samt længerevarende overbelastningstilstande.

Baseret på grundig undersøgelse vil vi tilrettelægge et individuelt behandlingsforløb ud fra din problematik samt dine behov. Den fysioterapeutiske intervention vil have fokus på:

  • God bevægelighed i underekstremiteten
  • Styrkelse af underekstremiteten
  • Stabilitet omkring ankelleddet og underekstremitets øvrige led (hofte samt knæ)
  • Anklens proprioception (ledstillingssansen)
  • Manuelle teknikker


Team ProAlign tilbyder som en af de eneste klinikker i Danmark træning på det vægtaflastende løbebånd AlterG samt træningsmaskinen HUBER 360, som er udviklet til træning af bl.a. proprioceptionen, der er yderst vigtig i genoptræningsforløbet af ankel-forstuvninger og manglende stabilitet i ankelleddet.