RYGGEN

Ryglidelser omfatter såvel diagnosticerede rygsygdomme som mere uspecifik besvær, og de fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt at have ondt i ryggen.

Hvordan opstår rygsmerter?
Rygskader er en af de mest almindelige sportsskader. Vrid i ryggen fx i kontaktsport, ved skistyrt eller golfslag i jorden kan give pludselige ryglåsninger. Gentagne vridskader kan med tiden medføre slidgigt og ødelæggelse af discus. Mange kraftfulde bagoverbøjninger i ryggen i fx vægtløftning, springgymnastik og udspring kan medføre træthedsbrud i hvirvelbuerne, hvilket ikke nødvendigvis giver rygsmerter, men kan øge risikoen for ryglåsninger.
Generelt kan rygproblematikker opstå ved:
  • Ensformigt arbejde
  • Tunge løft
  • Manglende stabilitet omkring rygsøjlen
  • Inaktivitet
Ryggens anatomi
Ryggen er sammensat af 5 lændehvirvler, 12 brysthvirvler og 7 halshvirvler. Rygraden er opdelt i segmenter, der gør den bevægelig, samtidig med at den har stivhed og stabilitet nok til at bære kroppens egen vægt, hovedet og armene samt ydre byrder.
Alle rygmarvshvirvler består af de samme elementer, men de er forskelligt udformede i de forskellige afsnit af rygsøjlen, så det passer til afsnittenes funktion (bøje forover, bøje tilbage, til siden samt rotation). Rygraden omslutter og beskytter desuden den livsvigtige rygmarv. Mellem hvirvlerne ligger discus, som består af en geleholdig masse, der sørger for støddæmpning i ryggen ved gang, løb, spring og hop.

TYPISKE RYGSKADER
  • Lumbago (akut lændehold)
  • Posturalt syndrom (holdningsbetinget rygproblem)
  • Dysfunktionssyndrom (smerter ved yderstillinger)
  • Derangement/discus prolaps (med/uden udstrålende smerter til underekstremiteten)
  • Spinal stenose (forsnævring i rygmarvskanalen)
  • Degenerative forandringer i ryggen (slidgigt og nedslidning af discus)
  • Piriformissyndrom (afklemning af Iskiasnerven
  • Facetledssyndrom
  • SI-led/bækkenproblematikker (kan manifestere sig som smerter i lænden)
Kilder:
  • Bojsen-Møller F et al. (2014): ”Bevægeapparatets anatomi”
  • Flemming Enoch: Artikel; ”Dynamisk Stabilitet Lænd Del 1”
  • Christian Neergaard: ”SPORTSSKADER, forebyggelse, behandling og genoptræning”.
  • Per Lind: ”RYGGEN, undersøgelse og behandling af nedre ryg”.
TEAM PROALIGN
Hos ProAlign har vi mange års erfaring med forebyggelse og behandling af akutte rygsmerter, længerevarende/kroniske rygsmerter, holdningsdominerede overbelastningstilstande i ryggen, Mckenzie-træning samt træning før og efter en rygoperation.
Baseret på grundig undersøgelse tilrettelægger vores fysioterapeuter patientens individuelle forløb ud fra den enkeltes behov og problematik. Vi har fokus på:
  • Kvalitetsmæssig korrekt alignment (kropsholdning) i ryggen
  • Dynamisk stabilitetstræning omkring muskelcore
  • Styrkelse af hele kroppen med fokus på overkroppen
  • Træning af rygsøjlens proprioception (ledstillingsans) ift. specifikke bevægelsesretninger
  • Manuelle teknikker som fx. Mckenzie-metoden, Maitland eller Mulligan
  • Ergonomiske tiltag
Desuden tilbyder vi aflastningstræning i AlterG, træning med elektroterapi samt specifik rygstabilitetstræning i vores nye HUBER 360.
Hos Team ProAlign har vi den seneste viden indenfor Mckenzie behandlingsmetoder, og Dorte Nielsen er certificeret Mckenzie-terapeut.