McKenzie metoden, eller Mekanisk diagnostik og terapi, er en oversættelse fra den verdenskendte ”McKenzie Method of Mechanical Diagnosis and Therapy” (MDT). The McKenzie Institute blev dannet i 1982 og har som globalt formål at udforske årsagerne til  lidelser i ryg, arme og ben.

FAKTA: De fleste ryg- og nakkesmerter er forårsaget af dårlig/uhensigtsmæssig holdning, belastende arbejdsstillinger, forkert løfteteknik eller uhensigtsmæssig stå- eller siddestilling.

Hvad er McKenzie-behandlingsmetoden?
Da metoden først og fremmest tager udgangspunkt i, hvad en patient selv kan gøre for at afhjælpe sit rygproblem, vil kernen i en behandling efter McKenzie metoden altid være en grundig instruktion i, hvordan man forbedrer sin kropsholdning, primært i relation til siddende stilling og løft, kombineret med bevægelser af ryggen i den korrekte retning, som udføres regelmæssigt i løbet af dagen.

McKenzie-øvelser er forskellige fra normale træningsøvelser. Øvelserne fokuserer på at forbedre struktur og stofskifte i vævet, inkl. discus. Der er ikke behov for udstyr, og man kan selv udføre øvelserne. Der er dog i nogle tilfælde behov for opsyn og hjælp fra en uddannet McKenzie terapeut.

Kvaliteten i McKenzie-systemet er, at man prøver at forebygge, at nye gener opstår samtidig med, at det er uhyre effektivt som selvbehandling. Et af hovedprincipperne i systemet er at gøre folk uafhængige af behandling gennem basal viden om ryggens funktion og instruktion i udførelse af simple, men daglige øvelser.

Erfaring

Dorte Nielsen er Cert. MDT og har meget erfaring og stor succes med at behandle indenfor metoden. Kasia Nagel vil i Nov. 2018 tage McKenzie Eksamen.

Læs mere om McKenzie-behandlingsmetoden her.