Elektroterapi
Har været benyttet længe og anses som en af de mest effektive behandlingsmetoder af f.eks. smertelindring, muskelrelaterede lidelser og genoptræning af svag muskulatur.

Hvordan ledes strømmen?
Vi har i vores centralnervesystem (CNS) nerveceller, som er vores indre ledningsnet. Herigennem sendes der elektriske impulser fra hjernen til receptorer i kroppen.

Hvordan foregår behandlingen?
Elektrodeplader, som er tilkoblet en generator, placeres på din hud. Du bliver herved en del af et lukket kredsløb.
Du styrer selv, hvor høj intensiteten skal være, og det gør på ingen måde ondt.

Behandlingen tager ca. 10-40 min.

Hvordan virker elektroterapi?

  • Fjerner affaldsstoffer og væskeansamlinger lokalt i vævet ved at stimulere en muskelsammentrækning, som øger blodgennemstrømningen.
  • Nedsætter muskelspændinger ved at stimulere en rytmisk sammentrækninger af musklerne.
  • Hjælper til at opnå normal funktion af musklerne efter en operation.
  • Øger muskelstyrke ved at stimulere en sammentrækning af den svage muskulatur uden at belaste svage led og strukturer omkring leddet.
  • Smertelindrer ved at stimulere kroppens produktion af endorfiner (endorfiner er kroppens eget smertestillende middel), og derved undgås bivirkninger fra traditionel medicin.
  • Kan bruges til at sende en negativ eller positiv ladning ind til vævet, som kan have en ioniserende effekt samt nedsætte lokal hævelse.

Hvornår bruges elektroterapi?

  • Inflammatoriske tilstande
  • Muskel- og fiberskader
  • Svag bækkenbundsmuskulatur, især efter fødsel eller ved inkontinens
  • Neuromuskulær kontrol efter lammelse (stroke / hjertetilfælde)
  • Smertelindring
  • Hævelser / ødem
  • Musklespændinger
  • Spændingshovedpine
  • Overbelastningsskader
  • Kræftknuder
  • Psykologisk afslapning

Hvornår bruges elektroterapi ikke?

  • Muskuloskeletal sygdom hvor muskelkontraktioner måske kan forværre sygdommens tilstand
  • Udiagnosticeret smerte
  • Pacemaker patienter
  • Epilepsi patienter
  • Manglende / nedsat sensibilitet
  • Sår / sart hud / allergi / åbne sår
  • Graviditet
  • Forrest på halsen
  • Omkring øjne og mund

ProAlign tilbyder følgende former for elektrisk stimulation:

  • TENS
  • FES / NMES / EMS
  • MNES / LIS
  • High Voltage pulsed stimulation
  • IFC
  • Galvanic Stimulation
  • Russian Current
  • Bio-feedback
  • Iontophoresis

Kombinationsterapi
Elektroterapi kan næsten bruges sammen med alle andre terapeutiske modaliteter bl.a. kan kombinationen af elektroterapi og ultralyd være en effektiv metode til behandling af muskelspændinger / trigger punkter.