SUP er en ny og den hurtigste voksende sport for kvinder i Danmark de sidste par år. Når man dyrker SUP så står man på en Stand Up Paddle med en padle. En SUP ligner et almindeligt surf brædt, men har en helt anden konstruktion og volumen.

Når man Stand Up Padler roteres padlen fra side til side og hermed trænes både hele kroppens styrke, koordination, balance og udholdenhed.

Især vores kropsstammestabilitet bliver udfordret da man hele tiden skal justere og tilpasse sig Stand Up Padlen som bevæger sig med strømme og bølgerne.
Mange er blevet grebet af SUP, da man dyrke motion ude på vandet, hele kroppen udfordres og man får samtidig nogle fantastiske natur oplevelser.

Der findes mange forskellige måder at dyrke SUP

  • SUP RACE: En konkurrence form, hvor man skal nå en vis distance på tid. Lang distancen på 14-20 km og kort distancen er en sprint på 13 min.
  • SUP SURFING: Surfing på bølgerne med en Stand Up Paddle. Man bruger padlen til at genere energi, til at dreje og lave tricks.
  • SUP CRUISE: Ture ud i naturen, hvor man kan får mange unike oplevelser både alene eller sammen med andre mens man dyrke motion. Fordelen med SUP er, at man står op og dermed har et fantastisk udsyn.
  • SUP FITNESS: Traditionelle styrketræningsøvelser udføres ude på en Stand Up Paddle på helt flad og stille vand. SUP Fitness er særligt hårdt, fordi vandets bevægelser udfordre dig yderligt.
  • SUP STRETCH: Udstrækningsøvelser som kan udføres ude på en Stand Up Paddle. Rigtig godt til at vedligeholde kroppens smidighed og en skøn afslutning på en af de andre SUP aktiviteter.
  • SUP er en vandsport, hvor man hurtigt får en succes oplevelse, der er uendelige udfordringer og udviklingsmuligheder samtidigt med at du holder dig i form og nyder naturen.

Hvis du ikke har prøvet det, kan jeg varmt anbefale det!